Forklaring
Reward baseret crowdfunding er en måde at skaffe penge (kapital) på, hvor du som privat person, iværksætter, igang værende virksomhed, forening, NGO eller i anden form, sælger produkter/yderlser/oplevelser/synlighed – eller andet sælgbart – til dine crowdfunders (personer og virksomheder).
Webshop princip
Som indehaver af et reward crowdfunding projekt bruger du crowdfunding platformen som ‘engangs webshop’, hvor du sælger dine produkter/yderlser/oplevelser/synlighed nu, får betaling nu – og leverer det købte på et senere tidspunkt.
På den måde skaffe du penge (kapital) til det projekt du er gået igang med. Du forskyder dit salgstidspunkt fra dit leveringstidspunkt.
Reward baseret crowdfunding er som e-handel (nethandel), hvor crowdfunding platformen er din webbutik.
Rewards
Vigtigt er her, at det crowdfunderne køber af dig SKAL leveres. Reward baseret crowdfunding er reguleret af den danske Købelov. Se mere her om skat og moms.
Dine produkter/yderlser/oplevelser/synlighed kaldes på engelsk REWARDS.
Andre benævnelser er PLEGDE (EN), INCITAMENTER (DK), BELØNNINGER (DK), DANKE SCHÔNS (DE) alt efter hvilket land og platform du støtter et projekt på.
Af kendte reward baseret crowdfunding platforme kan nævnes:
Danmark: booomerang.dk
Tyskland: StartNext.de
USA: Kickstarter.com
USA: Indiegogo.com
Læs mere her om valg af platform. Læs mere om rewards.
6 minutter om crowdfunding
Læringsvideo om bl.a. reward crowdfunding
Se eventuelt denne video af Michael Eis om De 4 typer crowdfunding, herunder reward baseret crowdfunding (varighed 58 minutter).
Reward crowdfunding versus offentlig indsamling
Der er markant forskel på et reward crowdfunding projekt og en offentlig indsamling.
Som du kan læse her er reward crowdfunding en måde at skaffe kapital på ved, at sælge rewards (produkter) til dit netværk. Du modtager pengene nu, og leverer det solgte på et senere tidspunkt.
En offentlig indsamling samler penge ind ved at folk donerer penge til et godt formål – uden at få noget retur. En offentlig indsamling kræver også en godkendelse fra Indsamlingsnævnet, ellers er den ulovlig.